Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fra børnehave til skole

Det sidste år i børnehaven kommer til at være præget af, at dit barn kommer i førskolegruppen. Pt. består førskolegruppen af børn fra hhv. Lyngholmen og Vandkanten, hvor de er sammen på tværs af husene, så børnene gennem hele året kan både lære hinanden at kende, inden de starter i skole og at de er sammen om nogle særlige opgaver; som forbereder dem på deres fremtidige skoleliv. Førskolegruppen mødes en fast ugedag fra kl. 9.30 til 12.00.

Førskolegruppen starter i september og slutter i februar. I marts og april indgår børnene fra Vandkanten i et større samarbejde med de andre førskolebørn i området.

Vi har i samarbejde med klyngens egen sprogmedarbejder og hhv. Skolen i Sydhavnen og Sluseholmens Skole udarbejdet en sprogkuffert, som børnene arbejder med i løbet af det kommende år, både i førskolegruppen og i KKFO’en og skolen. Det skaber tryghed og genkendelighed for børnene.

Igennem forløbet er der fokus på fællesskab/sociale kompetencer, selvhjulpenhed og motorik. Det betyder fx, at der bliver arbejdet med at børnene øver og udvikler det at kunne lytte uden at afbryde og være i stand til at indgå i et større fællesskab. Det at være selvhjulpen betyder fx at man kan gå på toilettet uden en voksen. I forhold til motorikken er det fx, at øve at kunne holde en blyant og klippe med en saks.