Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Vi har forskellige traditioner i løbet af året, hvor vi kan invitere alle familier på besøg og gøre noget særligt ud af hverdagen. Vores traditioner og aktiviteter planlægger vi i samarbejde med forældrerådet, og som forælder har du god mulighed for at byde ind og få indflydelse på, hvad der skal ske i Vandkanten.

Fastelavn

Vi fejrer fastelavn på alle stuer med udklædning, katten af tønden, lækkerier, sang og leg.

Lanternefest

I efteråret finder vi vores kreative evner frem, når vi laver hjemmelavede lygter og lanterner sammen med børnene. Det leder op til lanternefesten, hvor vi inviterer alle forældre til en hyggelig eftermiddag, hvor de stolte børn viser deres lanterner frem, og vi tænder lys i dem, synger en sang og hygger os med hinanden.

Vi tænder julelys

Den første december fejrer vi julens ankomst med en hyggelig eftermiddag, hvor vi inviterer alle familier på besøg, og vi sammen tænder lysene i vores juletræ.